Vinterferie på Munkebjergskolens Observatorium

Diverse: Foredrag
no image

Ons. d. 13. februar 2019, kl. 20.

Munkebjergskolens Observatorium
Fengersvej 6, 5230 Odense M
Find vej med Odense Rundt

(Entré: 20,00)

Forevisning i vinterferien især tilrettelagt for børn. Månen er i tiltagende, så kratere og bjerge kaster lange skygger og ses derfor særlig tydeligt. Teleskopet bliver naturligvis også rettet mod nogle af de klare stjerner, som kan ses trods Månens lys.

Fra skolegården føres besøgende op på fjerde sal til den hvide kuppel, som stikker op fra skolens tag. Forevisningen begynder på den tilstødende sydvendte tagterrasse, hvorfra der er udsyn til det meste af himlen. Her får man en gennemgang af stjernebillederne og får mulighed for se stjernerne på nært hold gennem Observatoriets håndkikkerter, men det mest interessante er naturligvis det store astronomiske teleskop, som står under kuplen.

Observatoriets manuelt betjente teleskop stammer fra 1897. Dets konstruktion gør det særlig velegnet til iagttagelse af Månen, og på trods af de mange år på bagen kan det også indfange objekter, som ligger så langt væk, at lyset har brugt hundredvis af år om at nå frem til Jorden.

Hvis der mod forventning skulle være overskyet, bliver der i stedet vist et planetarie-program og fortalt om stjernehimlen og svaret på de spørgsmål, som rejses undervejs.

Mødetid er foran indgangsdøren i skolegården senest kl. 20. Entre kr. 20,- pr. person. Bemærk at der på grund af Observatoriets begrænsede størrelse kun er plads til omkring 20 personer under kuplen af gangen

Forslag Vis alle

Flere oplevelser

 KOM LET TIL