Spring til indhold
Luk

Torsdagskoncerter i Kongens Have i Odense 2016 Sommerkoncerter under åben himmel!

Er du til havefest og hygge er Kongens Have midt i Odense et besøg værd i juli.

Torsdagskoncerterne i Kongens Have er en god tilbagevendende tradition, hvor Odense Kommune sammen med en række sponsorer og samarbejdspartnere arrangerer koncerter under åben himmel.

Der er fri entré til torsdagskoncerterne.

Torsdagskoncerter i Kongens Have 2016

I år består Torsdagskoncerternes program af fire datoer spækket med god musik:


Torsdag den 7. juli er FRESH TORSDAG (hip hop, dancehall og reggae)

Ungdomsskole Nord, Holmen Hustlers og BIKSTOK

 

Torsdag den 14. juli er BLÅ TORSDAG (blues)

Fig Pelagus, Chris Grey & The BlueSpand og 30 års jubilæum med The Blues Brothers Souvenir Show & Dicte

 

Torsdag den 21. juli er KNÆHØJ TORSDAG (hyldest til lyden fra 1980’erne)

De Franske Piger, Liss og Moonjam

 

Torsdag den 28. juli er POSTEN LIVE TORSDAG (rock)

Kantodont, Baby In Vain og Electric Guitars


Alle koncerter afholdes i Kongens Have i Odense kl. 18.00-22.00. Der er fri entré.

Odense Kommune arrangerer koncerterne, Kai Thor Catering står for maden og Royal Unibrew for drikkevarerne.

Mere end bare musik

Ved årets Torsdagskoncerter vil vi gerne være med til at sætte fokus på ensomhed og specielt ensomhed blandt unge. Sammen med Ungdommens Røde Kors, Psyk Info Odense og Studenterhus Odense laver vi derfor 'Haverne i Haven', som er hyggelige områder med hver deres tema og stemning.

 

Alle er velkommen til at slå sig ned i 'Haverne i Haven' - uanset om man kommer med venner eller ej. Det vigtigste er, at man føler sig velkommen og tilbringer en tid sammen med andre, der også er kommet for at få en god oplevelse.

Læs mere og følg os på www.facebook.com/Torsdagskoncerter

TORSDAGSKONCERTERNE - VI MØDES I HAVEN!



Se billeder som er delt med #torsdagskoncerterne - og del selv!